Festivals (DK) Silkeborg – 10.11.05 bis 13.11.05
Dukketeaterfestival
(Veranstaltertext)
Festivalprofil
Ulla DengsøeGennem årene har mange danske og internationale teatergrupper af meget høj kvalitet besøgt Festival of Wonder: Silkeborg International Dukketeaterfestival. På festivalen vises dukke-objekt- og visuelt teater for voksne og for børn. Der er workshops for professionelle og for hele familien, og der vises film og udstillinger.
Intentionen med hensyn til de internationale teatre er, at vise forestillinger, som ikke før har været vist i Danmark og som tilfører genren noget nyt og inspirerende for både publikum og de øvrige deltagende teatre.
Dette gælder også for de valgte udstillinger, film og workshops.
På den seneste festival i 2003 viste 20 forskellige danske og internationale teatergrupper i alt 70 forestillinger. Der vistes forestillinger i teatersale, på museer, på biblioteket, i kirken, i biografcentret, på gaderne og på kommunens skoler.
Vi følger hele tiden udviklingen på på den danske og den internationale teaterscene, og festivalens profil ændres i takt med denne udvikling.
Den store interesse for festivalen både hos publikum og de deltagende teatre glæder os meget. Det samme gælder den fine opbakning fra Silkeborg Kommune, Århus Amt og Teatersektionen i Statens Kunststyrelse.
Ulla Dengsøe
Kunstnerisk leder
- Links: